|
Turbeskrivelse for weekendtur 2-3 juni 2007
Overskriften skulle egentlig have heddet ”Møns
Klint til Tåsinge”, men hvem vil prale? Som titlen antyder
havde vi ved weekendens begyndelse andre planer – vi drømte alle
om klinten i solskinsvejr, set fra havet – men den danske sommer
ville det anderledes og med bølger på op til 1½ meter og hård
vind var det fredag aften tid til en nødplan. Valget faldt på
det sydfynske ø-hav og vi begav os derfor tidligt lørdag morgen
til Tåsinge hvor vi satte kajakkerne i ved kajakcenteret i
Skovballe. Vi er i denne weekend; Sten, hans lillebror Finn og
undertegnede – Rikke (gift med Finn).
Vi har haft tradition for
disse ture i nogle år efterhånden og for os, der pga. børn og
andet ikke får gjort så meget ud af kajakken som Sten, er det
altid dejligt.
Vejret lørdag lod noget
tilbage at ønske, men det holdt da tørt og vi glemte hurtigt
kulden da vi lå ude mellem øerne og nød den flotte udsigt. Sten
havde lavet kort hjemmefra og vi fik et mere detaljeret i
kajakcenteret, måske det var for overvældende for Finn valgte at
drukne det sammen med sine øvrige kort ca 20 min efter vi var på
vandet! Heldigvis havde vi andre et eksemplar. Formiddagen gik
med at finde kajakmusklerne frem og for mig der på det tidspunkt
kun havde 6 km i turkajak i år bag mig, kunne det godt mærkes.
Men som altid går der lige lidt tid, så glider det. Vinden var
ikke hård, men den var med os og det var en dejlig tur mellem
Hjortø og Hjelmshoved, langs Drejø og herfra en lille afstikker
omkring Flæskholm (Bare navnet gør det til at must, men vi var
ikke rigtig velkomne hvis man skal dømme efter mågernes påstyr)
Vi havde jo været tidligt
oppe så da klokken var 14 var maverne krævende og vi var blevet
spændte på hvad Finn havde med i madposen. Vi lagde ind lige før
Korshavn på Avernakø og så føltes den manglende sommer pludselig
helt ind til knoglerne. Det blæste og det våde kajaktøj hjalp
ikke på følelsen. Det gjorde varmt skiftetøj og frokost til
gengæld og trods smådryp forblev vi tørre. Der blev også tid til
en mindre operation-gaffa-tape da Finn fik ødelagt en af
snor-holderne (eller hvad sådan én nu hedder) på vores kajak.
Vi har i årene måttet døje
mange tilnavne på det røde vidunder vi padler i, men
”supertankeren” er Stens favorit, så det hedder den i denne
weekend. Den passer perfekt til os – og så sørger den for god
træning til Sten! Men tung er den når den skal på land. Det var
skønt at komme i arbejde i kajakken igen efter frokost og få
varmen. Sidste del af turen gik med at orientere sig mellem
øerne og skiftes til at overbevise hinanden om at var solen
altså ved at bryde igennem........det fik vi nu ikke ret i.
Ifølge kortet var der
lejrplads på Bjørnø, men det krævede lidt hjælp fra en venlig
mand i vaders i finde frem til den. Da vi kom til molen lagde vi
ind og fandt som lovet kajakvogne og telefonnummer til Margrete
der ejer pladsen. Hun kom ilende da vi ringede – havde allerede
set os, Bjørnø er jo ikke stor og så viste hun vej og
fortalte....... Teltpladsen lå på den anden side af øen – næsten
ved modsatte kyst, men landgang her er ikke mulig pga skrænter
og sten. Pladsen var stor, med fint shelter og et sjældent
nydeligt toilet (et senere kig i gæstebogen afslørede, at vi
ikke var de første der blev imponerede over toiletforholdene).
Mens vi slog telte op måtte vi døje med en eller anden
latterklub der var i sommerhus og havde vinden til hjælp når de
skulle nå os...nå, men de blev da heldigvis trætte, hæse eller
fulde. De blev i hvertilfælde stille.
Aftensmaden blev indtaget i
shelteret og bestod af nudler med kødsovs. På det tidspunkt
blæste det stadig og indimellem fik vi lidt småregn så vi var
godt glade for at have tag over hovedet. Først ved 21 tiden
lagde vinden sig og vi gik en tur rundt på den ægte ø-idyl. Det
var ren Morten Korch og vi nåede da vist også at få hilst og
nikket til en del af øens venlige beboere.(I alt 40 sjæle) Der
var dejligt blødt græs under teltet og alle sov godt når vi ser
bort fra Finn der lige skulle op og tage nogle billeder ved
firetiden.
Efter morgenmad i høj sol
gik turen igen den lange vej med kajakkerne på vogne tilbage til
vandet. Der var lidt bølgegang, men ingen problemer og det var
skønt at mærke solen på ansigt og arme og det meget friske vand.
På grund af vinden valgte vi den kystnære rute og krydsede over
mod Fyn hvor vi fortsatte langs kysten – ind over Ebbevejen ved
Lille Svelmø og til Ringsgård, hvor vi benyttede en af
Øhavstiens småpladser til en noget anderledes frokost. Sol, mad,
tæppe og tøj der tørrede. Unødvendigt at nævne at alle blev lidt
døsige. Men pligtene venter jo altid om hjørnet og da det var
søndag skulle kursen lægges tilbage til Skovballe.
Det blev besluttet at gå
udenom Skarø og herfra ind til kysten. Det blev to seje træk i
meget hård modvind, gode bølger og et par færger i sigte. Alle
arbejdede for sagen i næsten 2½ time, men så var energiposen
også tom. Vi listede stille det sidste stykke langs kysten og
fik alt vores udstyr samlet i bilen til afgang. Det blev til
lige knap 50 km på de to dage. (Sten og GPS’en har sikkert et
meget nøjagtigt decimaltal, men 50 lyder godt i mine ører
J )
Det har – igen - været en
dejlig tur og selvom naturen gerne vil være med i planlægningen
har vi bevist at det ikke forhindrer en skøn oplevelse. Vi
glæder os allerede til at høre hvor vi skal hen til næste år,
men det behøver ikke være sidste gang i øhavet, tror jeg.
Tak for en dejlig tur
Rikke |
